Bæredygtighed

En platform for good

En stor del af byrummet = et stort ansvar

100%
af den elektricitet, vi køber, er vedvarende
89%
reduktion af vores CO2-aftryk siden 2008
400%
træer plantet med vores partner Trees for Cities

Bæredygtighedsrejse

Langt de fleste danskere møder vores outdoor medier i hverdagen. Det er ikke kun en fordel for vores annoncører, men også for resten af Danmark. For 50% af vores annonceindtægter giver vi tilbage til byerne.

Det er vigtigt for os, at alle processer før, under og efter en kampagne foregår miljøvenligt og bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Vi føler os forpligtede til at bidrage positivt til miljøet og samfundet. Derfor har vi opsat klare mål for projekter og partnerskaber, der skal skabe trivsel og tryghed i samfundet.

I februar 2023 blev Bauer Media Outdoor (tiligere Clear Channel Europe) den første OOH-medie, der forpligtede sig til Science Based Targets-initiativet (SBTi). Dette er endnu et vigtigt skridt, der understreger vores dedikation til at blive en CO2-neutral organisation.

Ved at tilslutte os SBTi forpligter vi os til at fastsætte videnskabeligt funderede mål for reduktion af vores drivhusgasemissioner, der er i overensstemmelse med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning. Dette initiativ repræsenterer en betydelig milepæl i vores bæredygtighedsrejse og viser vores konkrete engagement i at bekæmpe klimaforandringer.

Konkrete bæredygtighedsinitiativer

For at reducere vores miljøpåvirkning har vi implementeret følgende:

Grøn energi

Vores største miljøaftryk er transport og strømforbrug. Derfor er al elektricitet, vi køber, 100% vedvarende, da vores el-aftaler udelukkende består af grøn energi. Og

Genanvendte materialer

Vi producerer i materialer, der kan repareres eller genanvendes. Vores inventar og byudstyr produceres med minimum 70% genanvendt aluminium.

Miljøvenlig transport

vi arbejder på at vores leverandører anvender miljøvenlige køretøjer til opsætning af kampagner.

Bæredygtig rengøring

Vi vasker alt vores inventar med 100% blødt vand for at beskytte vores miljø mest muligt.

Miljøvenlige reklamer

Svanemærket og produceres på Grycksbo papirfabrik, hvis produktion er CO2-neutral.

Genbrug

Alle plakater køres til genbrug efter endt kampagneperiode.

CO2-neutral organisation

Hver afdeling og funktion i virksomheden bidrager aktivt til vores ambitiøse rejse mod CO2-neutralitet.

Lovgivning

Vi sikrer, at alle medarbejdere løbende holdes opdaterede om gældende love, regler og andre krav.

Kvalitetssikring

Vi gennemfører interne og eksterne revisioner hvert år af vores kvalitets- og miljøarbejde.

Partnerskaber og donationer

Vi driver projekter og indgår i partnerskaber, der bidrager til lokale miljøer og styrker sociale fællesskaber. Vi fokuserer særligt på at fremme trivsel blandt udsatte grupper og styrke tryghed i det offentlige rum.

Grøn oase

I 2018 begyndte Bauer Media Outdoor opførelsen af læskure for at skabe et sted i læ for vind og vejr med miljøvenlige levende tage og et oplyst sted at føle sig tryg, når mørket falder på. Sedumplanterne er gode til effektivt at opbevare vand, hvilket gør dem velegnede til et “liv på taget”. Det betyder også, at afstrømningen af vand fra taget reduceres. I modsætning til et sort tag, der absorberer varme, hjælper det grønne tag med at skabe bedre luftrensning og en grøn oase i byrummet.

Tryghed

Mange af vores medier er placeret i forbindelse med offentlig transport. Derfor har vi siden 2022 arbejdet tæt sammen med Natteravnene for at støtte deres arbejde. Natteravnene gør en stor indsats for at skabe tryghed for børn og unge i nattelivet og i det offentlige rum. De frivillige voksne, som er synligt til stede i deres lokalområde, er verdens største franchise-lignende frivillige koncept. Vi samarbejder om kampagner for at indsamle penge til organisationen og om yderligere initiativer for at fremme organisationens vigtige arbejde.

Kulturelt ansvar

I 2023 stod Bauer Media Outdoor bag et samarbejde med Nordisk Film, Egmont, Ventilen og Lionsgate, som inviterede ensomme unge i hovedstadsområdet sammen i biografen. Her fik de unge mulighed for at møde grupper af andre unge og finde et fællesskab med socialt samvær før og efter filmen. Initiativet kom på baggrund af en analyse fra Dansk Ungdoms Fællesråd fra sommeren 2023, som viste at 31% af unge føler sig ensomme.

Røde Kors

Sammen med Røde Kors har vi fokus på deres sociale arbejde i lokalsamfund. Vi gør en medmenneskelig forskel med udgangspunkt i lokale behov og det enkelte menneskes livssituation. Den seneste kampagne er en ny vinkel på Røde Kors’ genbrug, hvor vi sammen sørger for, at danskernes brugte tøj bliver omdannet til nødhjælp og socialt arbejde.

Pride

Pride har i mange år været en fast samarbejdspartner, hvor vi sammen har fokuseret på at synliggøre deres vigtige budskaber om menneskers rettigheder og friheden til at føle sig tryg, uanset hvem man er. Under WorldPride og EuroGames, i 2021, gik vi for eksempel sammen om at skabe en kampagne, der synliggjorde statements fra LGBT+ personer fra hele verden – om hvad inklusion betød for dem. Dette var også temaet for festivalen, der gik under hashtagget YouAreIncluded. Med kampagnen fik vi synliggjort Pride og delt de vigtige statements i alle vores byer i Danmark.

Vi samarbejder også med Oslo Pride, Stockholm Pride og West Pride. Læs mere om vores arbejde med Oslo Pride her og Stockholm Pride her. Vi er også engageret i Pride i Frankrig, Spanien, Belgien, Irland, Storbritannien, Holland og Italien.

Vores forpligtelse

  • Siden 2021 har Bauer Media Outdoor (tidligere Clear Channel Outdoor Holdings) været engageret i FN’s Global Compact initiativ for virksomhedsansvar og dets principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdskraft, miljø og antikorruption.
  • Bauer Media Outdoor er forpligtet til at være CO2-neutral inden 2030 for Scope 1 og 2 og inden 2045 for Scope 3. Vi beregner vores emissioner i henhold til beregningsvejledningen fra Greenhouse Gas Protocol.
  • Bauer Media Outdoor har været ISO 19001-certificeret siden 2011.
  • Vores ledelsessystemer opfylder kravene i ISO 14001.